Mere om vores jobs

Som man kan forvente af en virksomhed af vores størrelse, har vi medarbejdere, der udfører mange forskellige jobs, og vi tilbyder forskellige karrieremuligheder.

Størstedelen af vores stillinger er kundeorienterede (kurerer, kundeservicemedarbejdere, salgsmedarbejdere etc.), selvom vi selvfølgelig også har andre stillinger (i funktioner såsom IT, markedsføring, finans, planlægning og ingeniørarbejde og HR), som hjælper virksomheden med at nå sine mål.

Før du søger efter et job hos os, kan du finde flere oplysninger om nogle af de stillinger, vi ofte rekrutterer medarbejdere til, ved at klikke på en af nedenstående kategorier.

Kurer/chauffør


Som FedEx' ansigt over for vores kunder skal du planlægge og gennemføre afhentning og levering af deres pakker.

Denne stilling, hvor man arbejder inden for et tildelt område, er mere end blot et chaufførjob. Ved at opbygge stærke relationer til vores kunder sikrer du, at vi til stadighed leverer en enestående kundeoplevelse. Du er stolt af den service, du leverer, den uniform, du bærer, og det køretøj, du kører i.

Du har det rette kørekort og er organiseret, fleksibel, omhyggelig og 100% kundeorienteret.


Til toppen


Kundeservicemedarbejder


Vores kundeserviceteams går op i at forstå hver enkelt kundes behov og gøre alt, hvad det kræver, for at hjælpe dem.

Du er god til at lytte, tålmodig og venlig af natur og har et reelt ønske om at hjælpe andre. Du har evnen til at løse problemer, som lykkedes ved hjælp af din omhu og din grundighed. Det er ikke afgørende, at du har erfaring fra et callcenter. Det er dog en fordel, hvis du har haft en stilling med direkte kundekontakt og er fortrolig med at arbejde i et miljø, der hurtigt ændrer sig, og hvor tingene foregår på et højt teknologisk niveau.


Til toppen


Lagerarbejdere (lager og rampe)


Vores lagerarbejdere sørger for, at alle vores kunders forsendelser kommer frem til det rette sted til tiden. Ved at sortere og flytte pakker og gods sikrer du, at dette sker. Du skal tjekke, at de korrekte destinationer er anført på mærkesedlerne, og du skal identificere de pakker, som kunderne venter på ved hjælp af avanceret scanningsteknologi, som gør det muligt for dem at tracke deres forsendelser.

Stillinger som rampearbejdere (findes kun på lokationer med flydrift) er en god mulighed for personer, der ønsker at forfølge en karriere, der har med fly at gøre. Du sørger for, at kundernes forsendelser læsses af og på flyet på en hurtig og sikker måde. Vi uddanner dig og giver dig de særlige kvalifikationer til at betjene en lang række udstyr, herunder sikkerhedsopstilling og dirigering af vores fly, når de er på landjorden. Begge stillinger kræver holdspillere, som er detaljeorienterede, har en fleksibel tilgang til tingene og som er 100% forpligtede, når det handler om sikkerhed.


Til toppen


Told (import/eksport)


I denne kritiske del af vores interne leveringsproces arbejder du tæt sammen med toldrepræsentanter om at foretage de nødvendige kontroller og behandlinger. Du skal udarbejde formel dokumentation for tolddeklarering ved brug af vores interne computersystemer. Vi sørger naturligvis for den nødvendige uddannelse.

Du har tidligere administrativ erfaring samt rigtig gode kommunikationsevner, er detaljeorienteret og har evnen til at træffe fornuftige, talbaserede beslutninger.


Til toppen


Finansielle serviceydelser


Som en del af vores team, der yder finansielle tjenester for kunder, skal du sørge for, at kunderne forstår de gebyrer, vi har pålagt deres konto, og løse eventuelle problemer. Du taler direkte med kunderne og giver information og forklaringer vedrørende betaling.

Du forventes at løse problemer ved brug af både standardløsninger og kundetilpassede løsninger ved hjælp af dine enestående kommunikationssevner og din omhyggelighed. En god dømmekraft og almindelig sund fornuft sætter dig i stand til at indgå aftaler med de kunder, som vi fortsat ønsker at gøre forretning med.


Til toppen


Salg/markedsføring


FedEx har et imponerende udbud af produkter og tjenesteydelser til kunder på tværs af alle industrisektorer. Kompleksiteten og den store værdi, der er en integreret del af disse banebrydende løsninger, kræver en dygtig og energisk salgsstyrke. Afhængigt af lokationen er der muligheder for både regionale salgsdirektører (der står i spidsen for et tildelt område) og interne salgsmedarbejdere (der øger salget via telefonen).

Som en del af dette team uddanner du kunder og foretager en professionel vurdering af deres specifikke, forretningsmæssige behov og giver kyndige anbefalinger vedrørende tjenesteydelser.

Du er naturligvis en person, der nyder at arbejde mod kort- og langsigtede mål, og som virkelig bliver motiveret af den anerkendelse, der kommer ved at opfylde og overstige sådanne mål.


Til toppen


Driftsledelse


Som leder er du ansvarlig for FedEx' vigtigste aktiv - medarbejderne. Vores globale ry for, at vi yder en fremragende service, afhænger af den måde, hvorpå medarbejderne i dit team præsterer. Du skal fungere som en ægte leder, der kan skabe tillid og respekt og være en forkæmper for virksomhedens mål om at gøre hver eneste kundeoplevelse til en enestående oplevelse. Du skal arbejde med dit team - og vejlede, opmuntre og hele tiden kommunikere.

Vores virksomhed er for forskellig til, at du kun kan fokusere på din egen afdeling. Du er nødt til at samarbejde med andre ledere, lære om forskellige områder af organisationen og finde ud af, hvordan du kan udvikle alles bidrag.


Til toppen