Julen 2015

  • FedEx giver en hånd til Europas flygtningestrømme

FedEx giver en hånd til Europas flygtningestrømme

Del denne side:

Europa har en kulturel og geografisk mangfoldighed, og det samme gælder for FedEx' teammedlemmer i Europa. Denne mangfoldighed går hånd i hånd med en fælles respekt for kulturelle forskelle samt en vilje til at samarbejde i de lokalsamfund, vi lever og arbejder i.

I FedEx føler vi, at vi må handle for at løse den nuværende krise, som det Internationale Røde Kors (IFRC) estimerer til at have nået op på omkring 744.000 flygtninge og migranter til Europa siden begyndelsen af 2015. Vores globale netværk servicerer mere end 50 lande i Europa og Mellemøsten alene og tæller over 16.000 teammedlemmer i regionen. Og efterhånden som situationen udvikler sig, vil hver og en af dem og deres familier blive berørt på en eller anden måde.

Derfor donerede FedEx i slutningen af september 1 million dollars til krisehjælp. I løbet af de næste to år skal pengene være med til at hjælpe IFRC og Røde Halvmånes organisationer, hvis medlemmer arbejder og agerer i frontlinjen i lande som Italien, Grækenland, Østrig, Serbien og Makedonien. Derudover har FedEx sendt 24 paller livsvigtig medicin afsted til Athen til Det Internationale Lægekorps, en ngo, der yder katastrofelægehjælp til dem, der ankommer til de græske øer. Og vi er samtidig i dialog med andre europæiske ngo'er om, hvor vores bidrag kan gøre mest gavn fremadrettet.

FedEx er en global organisation, der engagerer sig i Europas lokalsamfund og videre ud i verden. Sammen med vores partnere tager vi del i hjælpearbejdet under den nuværende krise, men tilbyder sideløbende hjælp til at udvikle Europa og regionens lande på den lange bane. Få mere information om, hvad vi gør for at hjælpe.

Forrige artikel

Gå til

Tilbage til oversigten

Gå til

Næste artikel

Gå til