Juni 2015

  • More than shipping: our attempt to a brighter future

Mere end blot forsendelse: vores vej til en lysere fremtid

Del denne side:

Vores nye Global Citizenship Report (GCR) er netop udkommet, og her kan du læse om bestræbelserne på at forbinde verden på en ansvarlig og ressourcebesparende måde.

GCR-rapporten for 2014 viser et fortsat stort engagement i en minimering af virksomhedens miljøpåvirkning. Som eksempel kan du læse om, hvordan vores Fuel Sense-program og modernisering af flyflåden tilsammen har sparet virksomheden for over 1,5 mia. liter flybrændstof siden 2007, hvilket svarer til indholdet af 500 olympiske svømmebassiner.

Flere højdepunkter fra de mål, vi nåede i 2014:

Økonomien
Vores omsætning steg med 3% og driftsmarginen med 7,6%. Virksomhedens flotte resultat gjorde det muligt for os at investere 6,5 mia. USD i leverandørtiltag, herunder mindre firmaer drevet af minoriteter og kvinder, og for at fortsætte handelsrådgivningen til over 72.000 virksomheder i løbet af året i samarbejde med det amerikanske U.S. Commercial Service.

Miljøet
Vi opnåede en brændstofoptimering af den landbaserede flåde på endnu 2,5%, hvilket bringer os hen til en samlet fremgang siden 2005 på 29,5%. Nu, hvor vi er meget tæt på at have realiseret vores 2020-mål på 30%, forventer vi at passere målet og genevaluere resultaterne i 2015.

Desuden driver vi tre europæiske faciliteter med solenergi: distributionscentret i Machelen, Belgien, vores tyske hub i Köln og faciliteten i Montpellier, Frankrig. Tilsammen genererer de over en million kilowatttimer om året, hvilket svarer til elforbruget i 277 private husholdninger på årsbasis.

Nærområdet
FedEx donerede netværk og ekspertise inden for global forsendelse til arbejdet med at flytte over 140 paller med livsvigtig medicin til Vestafrika til behandling af det nylige Ebola-udbrud. Desuden stillede FedEx transport til rådighed til velgørende formål for over 6,7 mio. GBP og bidrog til velgørende formål for over 45 mio. USD.

Menneskene
FedEx lå igen flot placeret på FORTUNE's liste over "Verdens mest beundrede virksomheder", og vi beholdt vores 20.-plads i deres vurdering af regnskabsresultat og virksomhedsomdømme, som vi har holdt fast i siden 2001.

En fundamental strategi for FedEx er at sikre, at vores mere end 325.000 teammedlemmer i hjertet af organisationen fortsat holder fokus på sikkerhed, den højeste etiske og professionelle standard, og at medarbejderne er fuldt engageret i vores kunder og samfundets behov.

I forlængelse af disse målsætninger har FedEx netop udarbejdet en gennemgribende driftsanalyse, der inkluderer både interne og eksterne interessenter, og som ligger til grund for en finjustering af vores Global Citizenship-strategi, så vi derigennem sikrer, at vi kan sætte ind præcis dér, hvor vi gør den største forskel. Resultaterne af denne evaluering bekræftede os i vores nuværende strategi, men ikke desto mindre har vi planer om at evaluere punkterne igen senere på året for at sikre, at vi fortsat måler, implementerer og administrerer de ting, der betyder mest og giver størst succes, både her og nu og i fremtiden

Find flere oplysninger på news.fedex.com.

Forrige artikel

Gå til

Tilbage til oversigten

Gå til