Efterår 2015

  • SMV'er og de sociale medier

SMV'er og de sociale medier

Del denne side:

Den hurtige og fortsatte vækst i brugen af internettet og mulighederne for elektronisk kommunikation døgnet rundt har udlignet mulighederne for global handel. Det betyder, at en produktionsiværksætter i Frankfurt kan få kontakt til en leverandør i Kina; et reklamebureau i Cape Town kan uden videre indlede et samarbejde med en kunde i London; og et servicefirma i Frankrig kan få sin software udviklet i Indien*.

Modsat deres større konkurrenter har SMV'er sjældent tid eller ressourcer til at investere i udliciterede løsninger, når de skal opbygge eksempelvis en global kundebase eller til at imødekomme udfordringerne ved forskellige tidszoner, sprog og kulturelle forskelle**. Derfor finder mange SMV'er nu løsninger til servicering af deres kunder via de sociale medier.

Det ligger lige til højrebenet at bruge de sociale medier til at skabe interesse for dig og din forretning. Så her kommer nogle gode råd til, hvordan du kommer i gang. Det er en rigtig god vej til at skabe resultater, når først du har besluttet dig for at allokere tid og kræfter til opgaven.

Opbyg en følgerskare

  • Det er vigtigt at sikre sig, at du målretter din kommunikation og skaber et tilstrækkelig stort antal følgere af dine sociale platforme.
  • Et godt eksempel er Betfair.com, et britisk firma med onlinespil, som skabte sig en aktiv synlighed på Twitter i 2009. Hyppige opdateringer med et bredt spektrum af sport, humor og kreativt indhold har resulteret i henved 120.000 følgere.
  • Når du skal opbygge en skare af følgere, kan det blive nødvendigt at supplere med en investering i eksempelvis annoncering. Men det kan stadig lade sig gøre med et ganske lille budget. Du kan eksempelvis annoncere gennem foreslåede opdateringer, anbefalede følgere og andre kanaler som LinkedIn, Facebook og Twitter for nogle få kroner om dagen.

Den nye dreng i klassen!

  • Sørg for at skabe de rette forbindelser og give dine følgere gode links og info om, hvad der sker omkring dig, din virksomhed og dine produkter, så dine følgere får en 'ægte' følelse af, hvem du er, og hvad du laver.
  • Fortæl folk, hvad du laver, så de ved nok om dig til at ville kontakte dig, når de får brug for dine varer eller ydelser.
  • Udnyt de eksisterende onlinefællesskaber såsom Facebook-sider, LinkedIn Communities eller hashtags på Twitter for det marked, du forsøger at æde dig ind på. Sådan skaber du god grobund for en følgerskare af kunder på nye markeder.
  • Investér noget tid i at lære om de forskellige sociale netværk, og hvordan de tiltrækker forskellige målgrupper. Sådan lærer du at dele relevant indhold og støtte vægten af visse Communities, der har relevans for dine egne budskaber og mål via forskellige netværk.

Kvalitet frem for kvantitet

  • Skab din egen stemme på de sociale medier, så du adskiller dig fra mængden***.
  • Opbyg et seriøst omdømme som en kapacitet på området ved at lære fra topindflyderne på de markeder, du gerne vil være en del af.
  • Skriv dine statusopdateringer i en tone og en stil, der afspejler de værdier, dine kunder ville værdsætte hos en rigtig person.
  • Udtryk dig venligt og imødekommende – og vær ikke bange for at bruge humor, så længe du ikke går over stregen.

Find den rette vej

  • Sørg for at tracke resultaterne af din indsats hos dine følgere på de sociale medier***.
  • Anvend gratisværktøjer til at overvåge, hvornår dit firma eller dine produkter nævnes på internettet. Socialmention.com er et eksempel på en onlineplatform, der giver dig søgning og analyse på de sociale medier i realtid.
  • Med et lignende værktøj kan du hurtigt få en fornemmelse af, hvilke metoder der har størst effekt.
  • Track og administrér dit firmas tilstedeværelse på Facebook, Instagram og Pinterest osv., så du har et godt beslutningsgrundlag for, hvilket indhold der engagerer dine følgere mest.

Endelig må vi sige, at de sociale medier ikke er målet i sig selv – den ægte målestok for din succes er, hvor meget forretning du får ud af det. Men ved at lære af de bedste, ved at træffe nogle bevidste valg på de sociale medier som salgs- eller kundeservicekanal og ved at udnytte den naturlige fleksibilitet og tilpasningsevne, man har som en lille organisation, skal du nok lykkes med det og høste af fordelene.

* http://bigthink.com/ideafeed/globalization-and-the-rise-of-the-mini-multinational
** Forrester Consulting, Seizing the Cross-Border Opportunity, december 2014
***The Guardian, How SMEs can make the best use of social media, 13. december 2013

Forrige artikel

Gå til

Tilbage til oversigten

Gå til

Næste artikel

Gå til