Julen 2016

  • Endnu bedre service med udvidelsen af vores Paris-hub

Endnu bedre service med udvidelsen af vores Paris-hub

Del denne side:

FedEx har netop meddelt, at vi vil investere 200 mio. euro i vores europæiske hub i Paris-Charles de Gaulle (CDG).

Udvidelsen af vores forretninger i lufthavnen, som er FedEx’ største hub uden for USA, er en udmøntning af vores strategi om en netværksudvidelse, hvor vi skaber mere kapacitet og baner vejen for mere forretning på tværs af Europa og ude på resten af det globale marked.

Med vores udvidede hub i Køln, TNT-faciliteten i Liege og de planlagte FedEx- og TNT-landedepoter og -stationer i flere byer i Frankrig arbejder vi mod samme mål: at hjælpe dine varer frem hurtigere og sikrere på tværs af landegrænser, sænke omkostningerne, forbedre din forsyningskæde og udnytte nye forretningsmuligheder for vækst og indtjening i Frankrig, Europa og resten af verden. Udbygningen starter i løbet af sommeren 2017, og når det færdige resultat står klar i 2019, får vi et af verdens mest avancerede logistikcentre for ekspresforsendelser.

Nøgleordene bag den store udvidelse af hubben er topmoderne teknologi, som giver en kraftig stigning i vores pakkesorteringskapacitet på over 40%, samt et automatiseret sorteringssystem for pakker i overstørrelse. Sidstnævnte, som er designet til at imødekomme væksten i både den generelle udenrigshandel og især e-handlen, bliver en vigtig prioritering for FedEx på verdensplan.

I tråd med vores fortsatte engagement i bæredygtighed har vi samtidig sørget for, at den nye facilitet lever fuldt op til både BREEAM-metoden (the Building Research Establishment Environmental Assessment Method) og HQE-certificeringstandarderne (Haute Qualité Environnementale). Derfor kommer hubben til at bestå af primært ikke-forurenende materialer, LED-lys og mange andre miljøvenlige teknikker og løsninger.

Forrige artikel

Gå til

Tilbage til oversigten

Gå til

Næste artikel

Gå til