Efterår 2016

  • Tips og tricks til SMV'er

Tips og tricks til SMV'er

Del denne side:

Hvordan ser fremtiden ud for de små iværksættere? Vi fortæller succeshistorien om en krystalfabrik i et udkantsområde af Tjekkiet.

Kunsthåndværkerne på Rückl Crystal fremstiller fint blykrystalglas ved hjælp af ældgamle teknikker. Selvom de konkurrerer mod masseproduceret glas fra Kina og Polen, klarer Rückl sig ganske godt. Hvorfor? Svaret er outletbutikker. De sælger 80% af deres produkter uden for Tjekkiet til outletbutikker over hele verden.

Mange mindre virksomheder sakker bagud i forhold til driftige virksomheder som Rückl Crystal og går glip af det internationale forretningseventyr, fordi de mangler viden om andre kulturer og økonomier, og fordi de er bange for at kaste sig ud i det. Her får du otte praktiske tips og værktøjer til at sikre dig succes på markedet for global forsendelse:

  1. Indhent viden. Forbered dig grundigt. Indhent oplysninger om folket, historien, regeringsforholdene, økonomien, geografi, kommunikation og transportsystemer fra det lokale handelskammer, handelsorganisationerne, ambassaden, diverse journaler, rapporter og websites, fx Global Entrepreneurship Monitor, Verdensbanken og også CIA's World Factbook, som er tilgængelig online helt gratis*.
  2. Lær sproget at kende. Selvom du ikke taler sproget flydende, kan selv de mindste gloser være med til at bryde isen og skabe grobund for personlige forretningsrelationer. Følg også relevante bloggere med markedsrelateret indsigt fra hele verden, der debatterer emner fra sociale medier til webanalyser. Gå til GlobalThoughts. Og udvid dine globale forretningshorisonter med sites som globalEDGE, B2B International og Global Small Business Blog.
  3. Hold øje med valutakurserne, og hav dem altid i baghovedet. Større udsving kan æde af dit overskud – eller værre endnu! Tjek eksempelvis ExchangeRate for dataopdateringer, og anvend sites som Yahoo! Finance, x-rates og OANDA som valutaomregner.
  4. Smart shipping. Sørg for at benytte de mest rentable forsendelsesveje, som passer bedst til dine og kundernes behov. Besøg FedEx International Resource Centre, hvor du finder detaljerede profiler på mere end 200 lande med oplysninger om specifikke krav, der vedrører dine forsendelser.
  5. Bevæg dig flittigt rundt på de sociale medier. Intet andet åbner mere op for globale forretningsrelationer end de eksplosivt voksende sociale medier. Tag fx et kig på MyVenturePad, og bliv klogere på de mest effektive strategier for de sociale medier for små og mellemstore virksomheder, og få tips til, hvordan du springer ud i dit B2B-samarbejde med verden som partner.
  6. Følg markedstendenserne nøje. Det er vigtigt at holde øje med verdensøkonomien, fra budgetunderskud her til eksplosiv vækst i byggeindustrien der. Trends ændrer hurtigt kurs. Så det kan godt betale sig at følge udviklingen via blogs som Mish's Global Economic Trend Analysis, Global Economy Matters og Global View Today.
  7. Kend reglerne. De love og regulativer, der i dag styrer udenrigshandlen, er ofte meget forskellige fra dem i dit land og kan være svære at dechifrere. Der er ingen grund til at gøre hele forarbejdet selv: Få råd og vejledning hos en advokat med erfaring i international erhvervsret – gerne en, du har fået anbefalet af en anden SMV.
  8. Rejs ud, og mærk verden. Der findes ingen bedre navigationskanaler end din egen hørelse, syn for sagen og følelsen af, hvordan livet og forretningsverdenen ser ud i et andet land med en fremmed kultur. Når først du har besluttet dig for at etablere din virksomhed i udlandet, skal du være indstillet på en travl rejsekalender!

* Vær dog opmærksom på, at FedEx ikke er ansvarlig for indholdet i nogen af de eksterne websites eller links i denne udgave af eNews. Hvis du vælger at bruge eller følge et af de eksterne links, vi har nævnt i denne udgave, sker det for egen regning og risiko, og FedEx kan ikke stilles til regnskab for skader eller tab opstået i forbindelse med brugen af disse links.

Forrige artikel

Gå til

Tilbage til oversigten

Gå til

Næste artikel

Gå til