Praktiske tips til forsendelse i julen

  • Handy Tips For Holiday Shipping

Fem praktiske tip til stressfri forsendelse i helligdagene

  1. Mærk din pakke tydeligt for at lette toldklareringen.
    Din Air Waybill skal besvare tre spørgsmål: Hvad er det, hvad er det lavet af, og hvad er det beregnet til? Kunder, der ikke giver tilstrækkelige oplysninger om deres pakke, kan risikere, at den bliver forsinket i tolden. For at undgå skuffende forsinkelser er det en god idé at sikre, at din pakke er mærket korrekt.
  2. Sørg for at skrive “personlig gave” på din Air Waybill. 
    Hvis tolderne tydeligt kan se, at din pakke er ikke-kommerciel, fordi den er mærket ”personlig gave” efter varebeskrivelsen, skal du ikke betale unødvendig told og afgifter. Personlige gaver med en værdi op til 360 DKK, som importeres til Danmark, pålægges ikke skatter og afgifter. Gaver med en værdi mellem 360 DKK og 1.100 DKK skal der betales moms af. Gaver med en værdi over 1.100 DKK vil både blive beskattet og opkrævet moms.
    VIGTIGT! Kun meget små mængder af punktafgiftspligtige varer, såsom parfume, vil blive accepteret som gaver i kategorien for varer med en værdi under 360 DKK.
  3. Hvis du handler over internettet, er det en god idé at tjekke, om lokale toldafgifter og skatter er inkluderet i prisen. 
    Mange mennesker tror, at de får det til en rigtig god pris, når de køber varer fra udlandet over internettet, men de får sig en overraskelse, når deres pakke ankommer til Danmark sammen med en opkrævning for told og afgifter.For eksempel vil tøj til en værdi af 200 USD, som importeres til Danmark, blive pålagt 12% i afgifter samt 25% moms, og dermed øge indkøbsprisen med mere end 30%.
  4. Sørg for, at din pakke er pakket godt ind og er godt beskyttet. 
    FedEx tilbyder gratis forsendelseskasser, men kunderne skal sørge for at pakke deres pakker omhyggeligt ind. Investér i bobleplastik, flamingokugler eller masser af avispapir, så du kan beskytte din pakke. Se vores tips til korrekt emballering.
  5. Beregn den nøjagtige pris for forsendelse af din pakke og tegn en passende forsikring. 
    Størstedelen af FedEx' pakker leveres i god behold til de rigtige adresser, men nogle gange kan tingene gå galt. Alle kunder bliver bedt om at oplyse værdien af deres forsendelse. Hvis prisen sættes for lavt, kan det påvirke forsikringen. Kunderne bør også sikre sig, at de har den nødvendige forsikringsdækning, især for meget værdifulde forsendelser.