10 tips til at skabe en miljøvenlig lille virksomhed

Et billede af Kat Crabill, stifteren af Nurdle in the Rough, som står med sin hund på en strand foran en bunke plastik

Stifteren af Nurdle in the Rough Jewelry Kat Crabill fik inspirationen til sin lille virksomhed gennem strandture på Hawaii. I stedet for at finde ro blev hun forundret over bølgerne af plastik, der skyllede ind ved hvert tidevand. I det øjeblik så Crabill en mulighed for en bæredygtig forretning – at genanvende plastikstykkerne til iøjnefaldende smykker.

Hen over de sidste tre år har Crabill lært meget om miljøovervejelser for små virksomheder og fremtiden for miljøbevidst forbrug. Hun anbefaler følgende 10 tips til enhver mindre virksomhed, der går efter at reducere den miljømæssige påvirkning og give værdi til kunder, der gerne vil være miljøvenlige.

10 tips til at skabe en miljøvenlig virksomhed:

1.    Spørg kunden om deres input, og vær ikke bange for forandring

Små virksomheder har den luksus at kunne omstille sig hurtigt og genopfinde måden, hvorpå de gør ting. Spørg dine kunder og ansatte, om de har idéer til, hvad de godt vil se af ændringer. Jeg bruger ofte sociale medier, fordi det er en god måde at fremme tovejskommunikation og snakke direkte med mine kunder.

 

2.    Juster kerneværdierne

Tag dig tid til at lære om dine leverandørers og tjenesteudbyderes værdier. Sørg for, at du arbejder med andre virksomheder og leverandører, som vil skride til handling for at beskytte miljøet.

 

3.    Design indpakningen med miljøet i tankerne

Dit produkt kan se godt ud, samtidig med at det beskytter miljøet. Hvis dit produkt kræver indpakning, så design det på en måde, der gør det komposterbart eller genanvendeligt – dine kunder vil sætte pris på den miljøvenlige og minimalistiske indpakning.

 

4.    Tænk over dit CO2-aftryk

Når det er muligt, så vælg lokale leverandører for at skære ned på din virksomheds CO2-aftryk. Dette vil støtte både din bys økonomi og dit miljø.

 

5.    Informér og uddan dine partnere

Opfordr andre til at blive miljøbevidste og genoverveje deres nuværende forsendelsesmetoder. Vær ikke bange for at bede dine leverandører om at bruge mindre indpakning eller mere effektive pakkematerialer.

 

6.    Giv kunderne incitamenter

Hjælp dine kunder med at forstå, hvordan de skal skille sig af med din indpakning, efter den er brugt. Tilbyd løsninger eller belønningsordninger, der opfordrer kunderne til genbrug.

 

7.    Opsøg miljøvenlige alternativer til din virksomhedsproduktion

Gør en ekstra indsats og find alternativer til genstande, du bruger i din produktion eller virksomhed. Disse alternativer kan være dyrere, men dine kunder vil gladeligt betale, når de kan støtte en virksomhed, der holder vores planet sund i fremtiden.

 

8.    Gør bevarelse til en del af din virksomhedskultur

Udnyt din lille virksomheds evne til at fremme forandring ved at indføre politikker og infrastruktur, der reducerer den miljømæssige påvirkning. Find på måder, hvorpå din virksomhed kan give noget tilbage, eksempelvis ved at spare på vand, sponsorere lokal oprydning eller donere til velgørenhed, der stemmer overens med din virksomheds mission. Du kan se FedEx' forpligtelse til miljømæssig bæredygtighed for inspiration.

 

9.    Vær fortaler for lokalområdets miljø

Engagér dig i lokalpolitikken og fortæl det lokale råd om dine holdninger til udfordringer, der påvirker dit miljø. Brug din virksomhedsekspertise til at komme med professionel erfaring.

 

10.    Støt dine ansatte

Når du opfordrer folk, der støtter sig op ad dig, til at leve godt, bliver de gladere og bedre i stand til at træffe beslutninger, der forbedrer deres helbred og miljøet. Betal dine ansatte godt, og giv dem ordentlige pauser, så de ikke kigger efter hurtige og billige løsninger, som normalt ikke er miljøvenlige valg.