Bylogistik

FedEx® træder pedalerne ind i Europas fremtid med grøn levering

 

10. september 2020


Kurerer og kunder forbereder sig på fremtiden, mens bycentre vedtager nye regler

Europa er kendt for sine historiske byer, der blander det gamle med det moderne. Middelalderkirker kan stå ved siden af en moderne lejlighed, hvilket forbinder borgere med fortiden, samtidig med at der planlægges efter fremtiden. Nu vedtager flere og flere byer i Europa progressive, grønne transportregler og -bestemmelser for at sikre, at fremtiden er mindre berørt af luftforurening. Leveringsvirksomheder går ofte foran, når det kommer til nye tiltag, da mobilitet er under konstant forandring, eftersom regeringer og kunder begynder at fokusere på nye transportmetoder – og nye, grønnere måder at drive disse transportmetoder på.

Kurerer og kunder forbereder sig på fremtiden, mens bycentre
vedtager nye regler

Europa er kendt for sine historiske byer, der blander det gamle med det moderne. Middelalderkirker kan stå ved siden af en moderne lejlighed, hvilket forbinder borgere med fortiden, samtidig med at der planlægges efter fremtiden. Nu vedtager flere og flere byer i Europa progressive, grønne transportregler og -bestemmelser for at sikre, at fremtiden er mindre berørt af luftforurening. Leveringsvirksomheder går ofte foran, når det kommer til nye tiltag, da mobilitet er under konstant forandring, eftersom regeringer og kunder begynder at fokusere på nye transportmetoder – og nye, grønnere måder at drive disse transportmetoder på.

For at forberede os på denne nye virkelighed lancerede vi sidste år et pilotprojekt på tværs af seks storbyer i Europa, så vi kunne teste innovative måder at få pakker rettidigt hen, hvor de skulle være, samtidig med at vi overholdt regler og håbede på at forbedre disse byers luftkvalitet. Nogle af initiativerne, dette tværfunktionelle team implementerer, kombinerer ny teknologi såsom elektrificering med af prøvede teknikker fra fortiden, lige fra elcykler til menneskefoden.

"Der er meget at have in mente, når man forsøger sig med et projekt som dette", siger Delphine Slootmaker, FedEx' administrerende direktør for central planlægning og teknik. Hendes team analyserede 300 byer for at fastlægge kandidaterne til testen, hvilket tilkaldte snesevis af FedEx-teammedlemmer fra hele Europa. "Der er spørgsmål om parkeringsplads, restriktioner på gadeadgang, nye grønne zoner, spærretid for levering ... Hver storby har sine ene unikke udfordringer og kræver unikke løsninger."

en kurer, der skubber pakker på et fortov

London

De prøver, vi udførte i London, var lige i hjertet af byens mest travle og trafikerede områder i West End og Mayfair. Der kunne to til tre kurerer blot gå rundt med deres specialiserede trækvogne for at foretage leveringer og afhentninger sammen med én varevogn, der strategisk skiftede plads for at mødes med kurererne, når de spredte sig.

Elcykler med store lastrum på bagsiden blev testet i Westminster, som er hjemsted for Buckingham Palace, såvel som steder som South Bank, hvor det gigantiske pariserhjul London Eye står. Disse steder er en anelse mere spredt ud end West End, og elcyklerne gør det muligt for kurererne at dække et større område. Selvom elcyklerne også koordinerer med en enkelt varevogn, tager de afsted fra og vender tilbage til et FedEx-distributionscenter.

FedEx-cykel

Amsterdam

I sidste ende vil mange byer nok gøre brug af elcykler.  Pilotprogrammet ville teste en række forskellige typer og brands på forskellige markeder. I Amsterdam havde alle vores elcykler et lille lastrum mellem cyklens forhjul, cyklisten og styret.

"Programmet har afdækket ting, man måske ikke tænker over i første omgang", siger Slootmaker. "Typen af kurer, der kører en varevogn, er nok ikke samme type personlighed som kureren, der cykler på elcykel." Heldigvis er disse cykelbude ret entusiastiske omkring deres ruter.

"Jeg tror, elcykler er den bedste måde at levere små pakker på i travle byer", siger Jacky Zheng, en kurer i Amsterdam. "Vi kan let bevæge os i god hastighed for at få pakken hen til kunden hurtigere, og vi kan parkere vores cykler på fortovet, så vi ikke spærrer for trafikken."

Kurerer er ikke de eneste, der får positive vibes fra vores levering på elcykel. "Kunderne er rigtig glade for at se os komme på elcykler", siger Zheng. "De er glade for at se, at vi tænker på miljøet."

FedEx-kurer, der kigger ind i en taske

Interessante opdagelser

Foreløbige resultater har været positive, hvad angår leveringseffektivitet, men Slootmaker og teamet finder områder, der kunne kræve nogle ændringer ud fra feedback fra kurererne. Eksempelvis har elcykelbude brug for bedre isolerede og vandtætte handsker for at holde sig varme i dårligt vejr. Gående bude og elcykelbude skal måske have forskellige typer sko på for både sommer og vinter. Alt, lige ned til klokken på cyklen, tages i betragtning.

FedEx-kurer, der kigger ind i en taske

Hvad er det næste?

Resten af byerne gør klar til pilotprojektet, inklusive Frankfurt, Milano, Paris og Madrid. "Vi går efter at have løsninger, der opfylder behovene for hver enkelt by", siger Slootmaker. De tester ikke kun elcykler og gående kurerer i deres region, men også større køretøjer såsom elvarevogne, transport ad vandveje og endda en logistisk pod, der helt autonomt følger en gående kurer.

Når alle testbyerne har været gennem pilotprogrammet, vil pilotteamet udvikle en række "værktøjer", der gør det muligt for hver europæisk by at bestemme, hvad der bedst vil passe til deres formål, hvad end det omfatter nogle af eller alle løsningerne, der bliver testet.

"Dette er et stort program, og det er helt nyt", siger Slootmaker, som har 25 års erfaring med FedEx. "Men det mest spændende er, at vi tester løsninger, som vil gøre en forskel – ikke kun for vores teammedlemmer og kunder, men også miljøet."