Afkølet af solen 

Soltermisk airconditioning hos FedEx Ground® 

 

18. januar 2021


Hvordan kan solens lys og varme bruges til at køle luften?

Det er ikke et trickspørgsmål. Det er, hvad FedEx Ground gør på sit sorteringsanlæg i det solrige Davenport, Florida, takket være en innovativ teknologi. Det soltermiske ariconditionsystem nedkøler områder, hvor pakker sorteres og lastes på lastrum, og kan sænke temperaturen i lastrummene med op til 6 grader i gennemsnit – en stor forskel i komfort for ansatte, der håndterer pakker på varme sommerdage. Indtil videre er 19 af anlæggets 100 lasteporte udstyret med det moderne system for at maksimere komfort.

FedEx-kurer, der kigger ind i en taske

Hvordan virker det?

Store sættevogne, der transporterer ikke-fordærvelige varer, er typisk ikke isolerede. Når et lastrum lastes eller losses i solen ved et distributionscenter, kan det blive ulideligt varmt indeni.

Vores FedEx Ground-vedligeholdelsesteam i Davenport kom frem til et design, der kunne føde luft afkølet med hjælp fra solen ind i lastrummene parkeret ved lastportene. Soltermiske paneler monteret på taget tager sollys og bruger det til at varme den komprimerede væske inde i airconditionenheden oven over lastportene. Dette reducerer arbejdsbyrden, en airconditionkompressor skal udføre, og reducerer behovet for strøm. Den behandlede luft fødes derefter ind i blæsere, der blæser den kølige og behagelige luft ind i lastrummene parkeret ved lastportene. 

FedEx-kurer, der kigger ind i en taske

"Dette soltermiske airconditionsystem er innovativt og bæredygtigt", siger Greg Hudak, bæredygtighedsrådgiver hos FedEx Ground, "men den største fordel er ansattes komfort. Folk, der håndterer pakker, arbejder i al slags vejr, og det har været en udfordring at prøve at holde lastrum kølige i varme klimaer." Greg tilføjer, at andre FedEx Ground-lokationer fortsat kigger efter innovative metoder til bæredygtigt at forbedre de ansattes komfort.

Hvordan er dette anderledes fra solenergi?

Fotovoltaiske paneler – hvad vi normalt kender som solpaneler – opsamler solens energi for at skabe elektrisk strøm. Denne elektricitet kan bruges til at elektrificere lys og udstyr eller oplade et elektrisk køretøj. Vi bruger i øjeblikket fotovoltaisk energi til at elektrificere bygninger på 16 lokationer.

Soltermisk teknologi er lidt anderledes. Ligesom den fotovoltaiske teknologi bruger den solens energi, men i stedet for at omdanne energien til elektricitet, bruger den sollyset til at skabe varme. Hvad angår det systeme, der er installeret i Davenport, varmer solen kølemidlet, der bruges i airconditionanlæg, hvilket markant reducerer mængden af elektricitet, der er nødvendig for denne opgave. Soltermisk teknologi er også mere effektiv og omkostningsvenlig end den fotovoltaiske teknologi, og den rummer lovende muligheder for at nedkøle andre FedEx-anlæg i fremtiden.

Hvor meget energi spares der?

Davenport-systemet har været installeret i under et år, men de anslåede besparelser er lovende. Den soltermiske aircondition forventes at reducere arbejdsbyrden for airconditionkompressorer med næsten 40 %. Dette vil reducere energibehovet med 33 %, eller hvad der svarer til ca. 16.090 kilowatt-timer, og forhindre 11,4 ton CO2e-emissioner per år. Dette svarer til at undgå den årlige emission fra 45.430 km kørt af den gennemsnitlige personbil. Udover at spare energi og reducere emissioner kan systemet også forlænge levetiden for airconditionudstyr.

"Vores teammedlemmer arbejder så effektivt, de kan", siger Alan Nichols, der er vedligeholdelseschef for anlæg hos FedEx Ground, "men vi ved godt, det kan blive varmt inde i lastrummene om sommeren. Dette system beskytter folk og holder dem komfortable, uden at det bruger meget strøm. Det er en løsning, vi kan have det godt med."