Leveringer med Wing-droner går i luften med FedEx®

D. 18. oktober 2019


FedEx-drone, der flyver gennem luften

Pilotprogram lanceres i Virginia; Wing-droner transporterer udvalgte FedEx-pakker direkte til hjemmet gennem luften

MEMPHIS, Tenn., d. 18. okt. 2019 – I dag, for første gang nogensinde i USA, har en drone gennemført en planlagt kommerciel levering til et hjem i Christiansburg, Virginia. Droneleveringen blev udført af Wing Aviation i samarbejde med FedEx Express som den del af det amerikanske transportministeriums Unmanned Aircraft Systems Integration Pilot Program (IPP).

FedEx-drone, der flyver gennem luften

Dagens levering af en FedEx Express-pakke markerer startpunktet for den første planlagte kommercielle droneleveringstjeneste og den første planlagte e-handelslevering via droneleveringsafprøvning i USA.

Under hele prøveperioden vil Wing-droner levere udvalgte FedEx-pakker til kvalificerede hjem i Christiansburg for at demonstrere fordelene ved at transportere pakker ud til slutbrugerne med droner. Wing har fået den første tilladelse fra de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, til at gennemføre planlagt kommerciel levering af pakker til private hjem med droner.

"Innovation har været en del af FedEx' DNA siden dag ét, og vi kigger altid efter nye og bedre måder at levere pakker til vores kunders dørtrin på", siger Don Colleran, præsident og CEO af FedEx Express. "For vores kunder i Christiansburg vil dette samarbejde teste den seneste innovation inden for levering til private hjem på sidste strækning. Vi håber, at denne seneste tilføjelse til vores leveringsmuligheder vil styrke "last mile"-tjenesten til ekspresleveringer samme dag, til kunder i landdistrikter og overgangszoner og til andre ekstraordinære leveringsbehov."

FedEx' kunder, som bor inden for visse leveringszoner i Christiansburg, Virginia, og som har tilmeldt sig Wing-leveringstjenesten, vil være i stand til at få kvalificerede pakker leveret med drone under forsøgsprogrammet, så længe at visse driftsforhold opfyldes. Wings pilotprogram omfatter også et samarbejde med Walgreens, hvilket gør det muligt for deltagere i programmet at bestille produkter til sundhed og velvære gennem Wings leveringsapp.

FedEx deltager også i det amerikanske forsvarsministeriums Unmanned Aircraft System IPP sammen med Memphis Shelby-County Airport Authority og udfører droneoperationer på lufthavnens grund for at generere data til at hjælpe med udformningen af fremtidige UAS-politikker. Mere information om FedEx' teknologi og innovation kan findes på fedex.com/technology.

For at lære mere om Wings amerikanske pilotprogram for kommerciel dronelevering bedes du besøge wing.com/virginia.