Hvad er en fuldmagt i forbindelse med forsendelse?
Fuldmagt i forbindelse med forsendelse
En fuldmagt lader din transportør håndtere tolddokumenter og gebyrer. Find ud af, hvordan dette kan gøre forsendelsesprocessen nemmere og mindre stressende.
Hvad er en fuldmagt?
En fuldmagt (POA) er en skriftlig bemyndigelse til at repræsentere en person eller handle på dennes vegne i forretningsmæssige, private eller andre juridiske anliggender.
Inden for forsendelse er der ofte brug for en fuldmagt under toldprocessen for import og eksport. En afsender eller modtager udfylder en fuldmagt for at bemyndige transportøren til at handle på deres vegne i forbindelse med toldbehandling.
Hvorfor skal jeg give tilladelse til min transportør?
Det kan være kompliceret at importere og eksportere varer mellem lande. Det er svært for købere og sælgere at forstå alle toldkrav og internationale handelslove fuldt ud. Det er her, en transportør kan træde til og hjælpe.
Når du giver transportøren tilladelse, kan vedkommende kontrollere og indsende dokumenter samt betale told og afgifter på dine vegne for at få dine varer toldbehandlet. Toldmyndighederne kan kræve bevis for en fuldmagt under toldprocessen. I de fleste lande er det endda et lovkrav.
En fuldmagt alene vil ikke fremskynde toldprocessen, men personer, der hyppigt sender varer, kan have en "permanent fuldmagt" med deres transportør for at spare tid.
Sådan udarbejder du en fuldmagt
Det er ikke så svært at lave en fuldmagt. Du bør kunne få en skabelon fra din transportør, som du kan udfylde og underskrive.
Men nu du er her, så lad os gennemgå de grundlæggende oplysninger, der skal stå i en fuldmagt.
- Dit navn eller din virksomheds navn
- Din adresse eller din virksomheds adresse
- Momsnummer eller skattenummer
- Transportørens navn og adresse
- De services, du giver tilladelse til, som at betale told og afgifter på dine vegne og indsende dit papirarbejde
- Dato
- Underskrift af en autoriseret person
- EORI-nummer (hvis du sender fra Storbritannien eller EU)
Vær opmærksom på, at stilen, sproget eller kravene til en fuldmagt kan variere fra land til land afhængigt af lokale love og bestemmelser. Nogle lande vil f.eks. gerne have, at du vedlægger en kopi af uddraget fra handelskammeret, mens andre ikke vil.
Sådan undgår du fejl i en fuldmagt
For at sikre, at alt går glat i tolden, er her tre ting, du skal huske, når du udfylder en fuldmagt:
Udfyld formularen fuldstændigt og korrekt
Underskriv og sæt dine initialer på alle sider af formularen, og sørg for, at din underskrift stemmer overens med underskriften på dit ID (hvis relevant)
Vedlæg en verificeret kopi af dit ID sammen med formularen
Hvis du husker på disse tre ting, burde din formular være i orden.
Forsendelsesressourcer
Udforsk vores onlineværktøjer til at holde din forsendelse på sporet.
DEL
Forsendelseskrav og dokumentation kan variere fra transportør til transportør. Denne hjemmeside er designet til at give generel information relateret til forsendelse. Hvis du er usikker på, hvilke forsendelseskrav der gælder for dig, skal du kontakte din transportør. Sørg for at tjekke regler og bestemmelser i det land, du sender fra, før du sender. Du kan finde disse oplysninger på myndighedernes websted.
Start forsendelse med FedEx
Få glæde af store besparelser, og få sat gang i dine forsendelser.