Smilende kvinde ved en computer

Den ultimative vejledning til... at blive global

Den ultimative vejledning til... at blive global

Gå global med din e-handelsvirksomhed, med de bedste tips til at komme ind på internationale markeder.

Gå global med din e-handelsvirksomhed, med de bedste tips til at komme ind på internationale markeder.

Bemærk: Oplysningerne på dette websted skal ikke opfattes som juridisk, skattemæssig, økonomisk, regnskabsmæssig eller forretningsmæssig rådgivning, men er tænkt som en generel information om at drive forretning og handel. Indhold, oplysninger og tjenester, der er beskrevet her, kan ikke erstatte rådgivning fra kompetente fagfolk, for eksempel en statsautoriseret revisor, et advokatfirma eller en økonomisk rådgiver.

Når det gælder e-handel, har det aldrig været lettere at finde nye kunder i hele verden. I vores eksklusive undersøgelse med små og mellemstore virksomheder i Europa fandt vi ud af, at e-handel anses for at være den vigtigste digitale kanal til at skabe omsætning.1 Hvis du ikke allerede er i gang, så er det nu du skal finde nye muligheder på dette hurtigtvoksende marked.

Vores undersøgelser viser desuden, at:

35 %
mener, at omsætningen fra e-handel vil vokse på andre europæiske markeder

32 %
mener, at omsætningen fra e-handel vil vokse på markeder uden for Europa

65 %
forventer en stigning i andelen af den samlede omsætning for transaktioner, der udføres online

56 %
forventer en stigning i antallet af transaktioner med køb via mobil

75 %
forventer en stigning i antallet af transaktioner via sociale medier

Se, hvad det næste skridt er, og få adgang til en verden af muligheder for din e-handelsvirksomhed med vores fem trins vejledning.


Trin: Find ud af, hvor de nye muligheder er

Overvejer du det næste skridt med din e-handelsvirksomhed? Oversigten viser, hvor e-handelsaktiviteten er størst, og hvor den stiger.2

De 10 lande med den største stigning ordnet efter omsætning fra e-handel, 2018 og 2019

  2018 2019 % ændring
Kina 1520,10 USD 1934,78 USD 27,3 %
US 514,84 USD 586,92 USD 14 %
Storbritannien 127,98 USD 141,93 USD 10,9 %
Japan 110,96 USD 115,40 USD 4 %
Sydkorea 87,60 USD 103,48 USD 18,1 %
Tyskland 75,93 USD 81,85 USD 7,8 %
Frankrig 62,27 USD 69,43 USD 11,5 %
Canada 41,12 USD 49,80 USD 21,1 %
Indien 34,91 USD 46,05 USD 31,9 %
Rusland 22,68 USD 26,92 USD 18,7 %
Milliarder og ændring i %

Overvej disse ting, før du træffer en beslutning

Find adresser

Hvor der er efterspørgsel på dine produkter eller tjenester

Internationalt

Hvor er potentialet – fokusér på nye markeder, f.eks. hvor e-handel begynder at tage fart, eller hvor der er mange, der køber varer på nettet

detail

Dine primære konkurrenter på de markeder, der interesserer dig – tænk på din målgruppe, så du kan se, hvor du kan gøre en forskel

Amerikansk dollar

Hvor meget det koster at komme ind på dine foretrukne markeder

Kurer

Kundernes behov/forventninger til håndtering af ordrer

Vidste du, at:

Procentdelen af internetbrugere, der købte varer på nettet mindst én gang i 2018, var 93 % i USA, 97 % i Storbritannien og 98 % i Kina.3

Trin 2: Undersøg det pågældende land/område

Du har valgt et marked. Nu skal du lære så meget som muligt om det, så du kan få et forspring. Her er nogle tips til, hvordan du skiller dig ud.

Brug pålidelige kilder

Europa-Kommissionens Market Access Database er en fantastisk ressource med et hav af oplysninger om, hvordan du sender varer til nye markeder. Her kan du læse om handelsbarrierer, betaling af told og afgifter, lokale tjenester til små og mellemstore virksomheder og meget mere.

Besøg stedet

Du er nødt til at se dit nye marked og dets nuancer med dine egne øjne, før du virkelig kan forstå det. Deltag i lokale messer eller arrangementer, hvor du kan møde nye kontakter. Professionelle tip fra lokale kan være særdeles nyttige, hvis du vil skille dig ud fra konkurrenterne.

Forstå toldprocessen

Alle markeder har deres egne regler for skat, moms og toldprocedurer. Hvis du har styr på dem, kan dine forsendelser krydse grænserne hurtigere og lettere. FedEx har et udvalg af effektive toldværktøjer såsom FedEx® Global Trade Manager. Du kan bruge det til at forberede dokumentation til internationale forsendelser, finde landeprofiler og læse om lokale handelslove.


Mandlig kurer, der giver en kvinde en pakke ved hendes dør.

Trin 3: Få styr på det økonomiske

Der er flere økonomiske ting, du skal overveje, før du satser globalt. Her er nogle tips til at holde styr på din virksomheds budget, så du kan komme ind på nye markeder uden problemer.

Sørg for at have finansielle ressourcer klar

Sørg for, at du er økonomisk forberedt til det næste skridt, især hvis du samarbejder med tredjeparter. Find ud af, hvor mange procent af dit budget du vil bruge til hvert enkelt område (f.eks. logistik, marketing og oversættelse). 

Undersøg gebyrer, leveringsomkostninger og afgifter på det pågældende marked, så du får et overblik over, hvad du skal bruge. Reservér nogle ekstra ressourcer til uforudsete udgifter. 

Undersøg finansieringsmuligheder

Du kan muligvis få penge til dine eksportaktiviteter hos enten en bank eller via støtte fra en lokal regering. Aftal et møde med en rådgiver for at finde ud af mulighederne.

Før du mødes med nogen, skal du være sikker på, at din forretningsplan er ajourført. Medbring kontoudtog, skattedokumentation og eventuelle indtægtsprognoser for de kommende år.

Find ud af, hvilke leveringsudgifter du vil opkræve

57 % af kunder på nettet annullerer deres køb, hvis leveringsudgifterne er for høje.4 Selvom det er normalt at kræve mere for internationale ordrer, må dine priser ikke skræmme kunderne væk. 

Undersøg, hvor meget dine konkurrenter opkræver i leveringsgebyr. Du kan enten opkræve det samme eller overgå konkurrenterne ved at kræve en smule mindre.


Kvinde, der sidder ved en computer og holder en pakkeetiket

Trin 4: Opstart af dit nye marked

Når du er klar til at sende til de valgte markeder, er der fire vigtige ting, du bør overveje:

Hvordan du vil sælge dine produkter

Find ud af, om du vil sælge via din egen netbutik eller på en tredjeparts markedsplads. Din egen butik kan hjælpe dig med at stifte og etablere dit eget globale brand, så dine produkter bliver mere synlige, fordi du ikke konkurrerer med andre virksomheder. Men en pålidelig, global markedsplads kan gøre kunderne trygge ved dine produkter, fordi markedspladsen er kendt i forvejen. Hvis du vælger denne løsning, skal du sammenligne de mest populære markedspladser for at se, hvilket der passer bedst til dine produkter og værdier.

Din markedsføringsstrategi

Skab interesse for din netbutik ved at lave en nøje gennemtænkt markedsføringsplan. Her er nogle ting, du bør overveje, når du gør dette: målrettede annoncer til brugere på sociale medier, spændende og relevant indhold på dit websted og dine kanaler på sociale medier og SEO (søgemaskineoptimering), så du får fat i kunderne, mens de søger.

Udvidelse af din forsyningskæde

Et netværk, der fungerer som en velsmurt maskine, er det vigtigste. Alt efter hvor langt væk dit nye marked er, skal du muligvis opgradere lagerfaciliteterne i dit eget land, eller overveje at samarbejde med lokale distributionscentre på de markeder, du vil satse på. Vær dog opmærksom på, at dette kan medføre udgifter og påvirke dine leveringstider.

Du kan også overveje at samarbejde med tredjeparter som f.eks. FedEx om håndtering af dine e-handelsordrer. Vores løsninger kan hjælpe dig med at skære ned på driftsudgifterne og blive mere effektiv.

Sådan vælger du en pålidelig partner

Tilbyd en leveringsoplevelse, som ingen kan overgå, ved at samarbejde med en ekspert i logistik. Uanset om du har brug for ekspresleveringer næste dag eller de mest omkostningseffektive leveringsmuligheder, har FedEx en række internationale e-handelstjenester til ethvert behov. Vi kan også hjælpe din virksomhed med at komme ind på nye markeder i hele verden og hjælpe dig med mere kundevenlige leveringsløsninger. 

Vi tilbyder en lang række leveringsløsninger, der gør det let at sende varer. Vi kan blandt andet tilbyde levering til tusindvis af pakkeshops i USA, Asien og Stillehavsområdet samt Europa, og vores netværk udvides hele tiden.

Hvad forventer kunderne i hele verden i forhold til levering?5

  • Gratis leveringer: 62 % forventer gratis levering for hverdagsindkøb
  • Hurtig levering: 54 % har angivet dette som deres vigtigste eller næstvigtigste prioritet.
  • Gennemskuelighed: 75 % forventer, at leveringsmulighederne vises på produktsiden.
  • Valg: 58 % vil fortrække en e-handelsvirksomhed frem for en anden, hvis den kan tilbyde bedre leveringsmuligheder.

Baseret på data, som er indsamlet i USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Spanien, Holland og Storbritannien.


Kvindelig kurer på vej væk fra et hus efter levering af en pakke til en mand

Trin 5: Oversæt og optimer din onlinebutik

Dit websted skal være tilgængeligt og let at bruge på alle enheder, ikke kun på stationære pc'er. Det betyder, at du skal bruge tid på at oversætte og optimere det, så kunderne får den bedst mulige oplevelse. Her er et par tip:

Tag højde for foretrukne betalingsmetoder

Kunder i forskellige lande har forskellige vaner med hensyn til betalingsmetoder på nettet. Selvom ét marked foretrækker betalingskort, begynder kunder i et andet marked muligvis at benytte mobilbetaling og digitale tegnebøger endnu mere. Det kan f.eks. være Google Pay og Apple Pay. 

Husk at tage højde for de mest populære metoder på det marked, du vil ind på, så kunderne ikke opgiver ved betalingen. Husk også at gøre det muligt at vælge lokal valuta.

Undersøg krav til etiketter og emballager.

Det marked, du vil ind på, kræver muligvis bestemte etiketter og særlig dokumentation, eller også er kravene til indpakning specifikke. Undersøg disse, før du begynder at levere varer i forbindelse med e-handel.

Oversæt dit indhold nøjagtigt

Trykfejl virker uprofessionelt og kan give kunderne mistillid til dit brand. Brug altid professionelle oversættere til alt dit digitale indhold på både websider og sociale medier samt i de notifikationer, du sender. 

Du er sikret pålidelige notifikationer, når du benytter FedEx® Delivery Manager. Det giver kunderne ro i sindet med rettidige opdateringer på deres eget sprog.

Optimer din søgning

Husk at optimere dit websted til søgemaskiner, så forbedrer du chancen for at tiltrække kunder på de nye markeder. Du kan for eksempel søge efter mønstre og antal i søgeord og lave lokale versioner af dine websider.

Vidste du, at:

Hver tredje kunde siger, at udvalget af betalingsmuligheder er det vigtigste, når de skal vælge, hvor de vil købe på nettet.6


Når der er styr på dette og fordelene ved FedEx' omfattende udvalg af internationale transportløsninger, værktøjer og løsninger til e-handel benyttes, er du klar til at komme ind på markedet med din virksomhed. 

Husk at se vores webinar om e-handel, hvor vores eksperter fortæller om, hvordan du bedst udnytter de nye muligheder.