Send til Kina

Forbered forsendelser til Kina

Kinas toldmyndigheder er strikse, og varer som fødevarer og kosmetik er underlagt strenge regler. Sæt dig ind i de nødvendige dokumenter på forhånd, og hvorvidt der er behov for ekspres-toldbehandling eller formel toldbehandling.




Hvilke dokumenter skal jeg sørge for, når jeg sender til Kina?

De vigtigste dokumenter er en air waybill, en handelsfaktura og en pakkeliste (hvis du sender flere kasser). Regulerede varer kræver ekstra papirarbejde. 

Spørg din modtager i Kina på forhånd, hvilke yderligere dokumenter eller certificeringer der kan være nødvendige for de varer, du sender. Uden dem kan din pakke blive tilbageholdt i tolden eller sendt tilbage.

Handelsfaktura og air waybill
Alle oplysninger på handelsfakturaen skal være nøjagtige, på engelsk og i overensstemmelse med oplysningerne på air waybill. Omkostningerne på handelsfakturaen kan være i en hvilken som helst valuta og er typisk den valuta, hvori transaktionen blev foretaget.
 

Pakkeliste for større forsendelser
Hvis du sender flere kasser, eller din forsendelse vejer over 100 kg, skal du vedlægge en pakkeliste, så de kinesiske toldmyndigheder hurtigt og nemt kan foretage den fysiske inspektion. 

Listen skal klart og præcist beskrive pakkerne og deres indhold. Dette omfatter mængden af varer, pakkemetoden samt hver pakkes netto- og bruttovægt. Den skal også være underskrevet af afsenderen eller forsynet med virksomhedens stempel.

Hvad er CCC-mærket?

China Compulsory Certification-mærket (CCC) er et sikkerheds- og kvalitetsmærke for regulerede produkter, f.eks. elektronik, der indføres i Kina med henblik på brug eller salg.

Vil du se, om dit produkt kræver CCC-mærket? Besøg Europa-Kommissionens Market Access Database, vælg "Kina", og indtast dit produkts HS-kode for at få et overblik over relevante krav. Hvis den obligatoriske certificering i Kina er påkrævet, vil det fremgå af siden "Procedurer og formaliteter".

CCC-mærket overvåges af CNCA (Certification and Accreditation Administration) i Kina. Få CCC-mærket online i China Inspection and Quarantine E-Cert System. Du kan også ansøge via certificeringsvirksomheder, der udfører inspektion, verifikation og test i din globale region. Du kan også få flere oplysninger hos FedEx i Kina.

Hvad er CIQ?

Internationale forsendelser til Kina kontrolleres og inspiceres af China Inspection and Quarantine (CIQ), en afdeling under Kinas General Administration of Quality Supervision, Inspection and Quarantine (AQSIQ). 

CIQ arbejder separat fra de kinesiske toldmyndigheder for at sikre, at importerede varer overholder de kinesiske regler, herunder krav til mærkning, emballage og sikkerhed.

Hvis dine varer godkendes i CIQ-inspektionen, vedlægges en stemplet klareringsseddel eller et Entry Commodity Inspection Certificate. Forsendelsen kan derefter sendes videre til tolden, før den frigives. Et Certificate of Inspection of Goods Inwards, udstedt af CIQ, kan også være påkrævet i forbindelse med toldbehandling.

Toldbehandling i Kina

China Customs er det forkortede navn for General Administration of Customs China (GACC). Når en forsendelse er blevet kontrolleret af CIQ, passerer den gennem de kinesiske toldmyndigheder via ekspres-toldbehandling eller formel toldbehandling.
 

Ekspres-toldbehandling
Ekspres-toldbehandling er en strømlinet proces med minimalt papirarbejde for tre kategorier af varer: CAT A (dokumenter), CAT B (personlige ejendele, gaver og onlinekøb) og CAT C (vareprøver og varer af lav værdi).
 

Formel toldbehandling
Formel toldbehandling, også kendt som fragt eller CAT D-toldbehandling, er til forsendelser af toldpligtige varer med en høj værdi, eller som er regulerede eller sendes i store mængder, såsom kosmetik, mad eller legetøj.

Hurtig og formel toldbehandling i Kina

  Ekspres-toldbehandling Formel toldbehandling
Forsendelsestyper og værdier CAT A – Dokumenter
  • Ingen kommerciel værdi
  • Dokumenternes deklarerede værdi skal være 1 USD eller 7 CNY
CAT B – Personlige ejendele, gaver, onlinekøb eller en enkelt vare
  • Værdien er mindre end 1.000 CNY (800 CNY for pakker fra Hongkong SAR (Kina), Macao SAR (Kina) og Taiwan (Kina))
  • Værdien kan være over 1.000 CNY for en enkelt personlig forsendelse (f.eks. en håndtaske), hvis den er godkendt af toldmyndighederne. Skatter og afgifter gælder stadig.
CAT C – Ikke-toldpligtige varer som prøver, produkter af lav værdi og reklamemateriale
  • Ingen kommerciel værdi
  • Samlet told og afgifter er mindre end 50 CNY
CAT C – Nogle toldpligtige varer
  • Værdien er mindre end 5.000 CNY, og varerne er ikke reguleret
  • Samlet told og afgifter er mere end 50 CNY
CAT D – Toldpligtige varer, der er underlagt told
  • Værdien er højere end 5.000 CNY
  • Værdien er mindre end 5.000 CNY, men varerne er reguleret
Toldbehandlingstid 24 timer eller mindre, hvis alle papirer udfyldes korrekt Mindst 24 timer efter modtagelsen af udfyldte og korrekte forsendelsespapirer.
Påkrævet dokumentation
  • Air waybill
  • Handelsfaktura
  • Ved forsendelser med flere kasser: en pakkeliste
  • Ved online-køb: bevis for betaling
  • For personlige forsendelser CAT B: en kopi af modtagerens ID-kort eller pas; der skal stå "personlige artikler" i varebeskrivelsen på handelsfakturaen.
  • Air waybill
  • Handelsfaktura
  • Pakkeliste
  • Der kræves ofte yderligere dokumenter (se nedenfor)

Skal jeg medbringe yderligere dokumenter til toldbehandlingen i Kina?

Ja, formel toldbehandling i Kina kræver næsten altid yderligere dokumenter. Her er en liste over ekstra dokumenter, der kan være nødvendige, afhængigt af forsendelsen:

  • Hvis forsendelsen er en vare, som er købt en privatperson (f.eks. en ordre i en webshop) – bevis for betaling såsom en faktura eller kvittering
  • Hvis modtageren har købt de afsendte varer af afsenderen – en salgskontrakt som bevis for den aftalte pris, betaling og transaktion
  • Hvis varerne er blevet afsendt, før modtageren har betalt for dem – en indkøbsordre som bevis på, at der er afgivet en ordre, selvom der endnu ikke er foretaget nogen betaling.
  • For produkter, der kræver CCC-mærket (f.eks. elektronik) – En overensstemmelseserklæring , der bekræfter, at varerne er i overensstemmelse med kinesiske standarder og normer. Dette dokument er en forudsætning for CCC-mærket, og er ofte også påkrævet for toldbehandling.
  • Hvis du sender et komplekst produkt, der kræver detaljerede forklaringer til forståelsen og sammensætning (f.eks. mekaniske dele, medicinsk udstyr eller medicin) – en informationspakke såsom datablade eller teknisk litteratur (ofte omtalt som en toldhåndbog eller e-håndbog) med oplysninger om produktets anvendelse og sammensætning. Dette er for at hjælpe toldmyndighederne med at bestemme toldkoder. 

For at undgå toldforsinkelser bør modtageren give afsenderen disse dokumenter, så de kan indgå i forsendelsespapirerne.

Kinesisk registrering og licenser til formel toldbehandling

Der er også en række dokumenter og licenser, der altid kræves ved formel toldbehandling i Kina. Her er de vigtigste:

  • Modtageren (importøren) skal være registreret hos de kinesiske toldmyndigheder og skal oplyse sit toldregistreringsnummer (CR-nummer) i forbindelse med forsendelsespapirerne.
  • Modtageren skal have en import- og eksportlicens, som er udstedt af Kinas handelsministerium (MOFCOM), og som giver kinesiske virksomheder tilladelse til at handle med varer internationalt 
  • Modtageren skal give sin toldmægler fuldmagt til at handle på sine vegne.
  • Hvis de afsendte varer er underlagt yderligere regler i Kina (f.eks. fødevarer), skal modtageren fremvise en særlig importlicens, der er udstedt af den relevante myndighed (f.eks. Ministry of Agriculture and Rural Affairs i forbindelse med fødevarer). Se listen med strengt regulerede varer i Kina nedenfor.
Pakke med advarselsikon
Pakke med advarselsikon
Pakke med advarselsikon

Hvilke varer er strengt regulerede i Kina?

Kina har et licenssystem til at overvåge og kontrollere importen af regulerede varer. Disse produkter kræver ofte en særlig importlicens og ekstra dokumentation eller certificeringer. 


Dokumentationskrav for forsendelser af regulerede varer til Kina

Forskellige transportører, forskellige krav

Bemærk: Forsendelseskrav og -dokumentation kan variere fra transportør til transportør. Oplysningerne på denne side er baseret på FedEx' forsendelseskrav. Disse retningslinjer er så generelle som muligt, men andre transportører kan følge andre procedurer. Hvis du er usikker på, hvilke forsendelseskrav der gælder for dig, skal du kontakte din transportør.



DEL







Forsendelseskrav og dokumentation kan variere fra transportør til transportør. Denne hjemmeside er designet til at give generel information relateret til forsendelse. Hvis du er usikker på, hvilke forsendelseskrav der gælder for dig, skal du kontakte din transportør. Sørg for at tjekke regler og bestemmelser i det land, du sender fra, før du sender. Du kan finde disse oplysninger på myndighedernes websted.

Ikon for afsender
Ikon for afsender
Ikon for afsender

Start forsendelse med FedEx

Få glæde af store besparelser, og få sat gang i dine forsendelser.